Det Gode Partnerskab

- Projekt Service og kvalitet i offentlig- privat samarbejde.

Det Gode Partnerskab er et projekt finansieret af den danske regering (Erhvervs- og Byggestyrelsen) for at fremme offentligt privat samarbejde.

Det er DI Service som er ansvarlig for projektet og det private konsulentfirma Institut for Serviceudvikling a/s, der varetager projektledelsen.

Mål
I løbet af projektets forløb frem til udgangen af 2011 identificeres nye opgaveområder og der udvikles nye former for samarbejder og kontrakter, der bygger på positive incitamentsstrukturer og som er dynamiske i deres udformning.

I et bredt samarbejde mellem private virksomheder og kommuner er det målet at finde nye veje for udvikling af velfærdsydelser, hvor kvaliteten og indholdet af ydelsen udvikles ud fra brugernes definitioner på god service og god kvalitet.

I hele projektets løbetid vil borgere over hele landet blive inviteret til at komme med meninger, definitioner på god kvalitet, debatindlæg. Endvidere vil der blive arrangeret forskellige aktiviteter og tiltag, hvor projektet kommer tæt på borgerne.

Resultater:
Når projektet er gennemført, eksisterer der en samling af praksisnære værktøjer og metoder, der understøtter hele processen fra opgavebeskrivelse til output. Hertil vil være vejledninger og illustrative cases.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om projektet, eller har du lyst til at bidrage eller give din mening til kende, er du velkommen til at gå ind på debatforum eller kontakte ISUPlus ApS på tlf. 20 20 33 35 eller Karin Sibani og Flemming Andersen.